Khader forlader Liberal Alliance

Liberal Alliances leder, Naser Khader, forlader nu sit parti, meddeler han højst overraskende via sin profil på Facebook

Slettet Bruger,

05/01/2009

Liberal Alliances leder, Naser Khader, forlader nu sit parti, meddeler han højst overraskende via sin profil på Facebook.

"Jeg har brugt min juleferie til at tænke min politiske fremtid igennem. Jeg har
fundet ud af, at det ikke er nok med mavefornemmelsen - jeg skal også have hjertet med. Og jeg har simpelthen ikke længere hjertet med, dér hvor vi har placeret Liberal Alliance," skriver Naser Khader og fortsætter:

"Da vi stiftede Ny Alliance så jeg for mig et brobyggerparti, et værdiparti, et integrationsparti. Et parti i tråd med det jeg har kæmpet for i mange år. Men jeg formåede ikke at fastholde denne vision. Projektet tabte simpelthen den sociale indignation, den menneskelige varme og det at kunne se, at løsningen af fremtidens udfordringer ikke kun handler om tal og økonomi, men også om mennesker og værdier. Linien står efter min opfattelse ikke til at ændre. Store dele af partiets nuværende bagland bakker op om den nuværende liberalistiske linie - andre gik, da de så, hvad jeg ikke evnede at se."

Oven på Liberal Alliances mere fokuserede liberalistiske linje, erklærer Khader nu, at han ikke er liberalist.

"Nu har jeg indset det. Jeg ikke er liberalist. Jeg er liberal. Jeg er socialliberal. Man kan godt være liberal uden at være liberalist. På samme måde, som man kan være social uden at være socialist," skriver han.

[email protected]

Kilde: