Kønskvoter måske på vej i Journalistforbundet

Hvis medlemmer af Dansk Journalistforbunds (DJ) hovedbestyrelse er repræsentative for holdningen på forbundets delegeretmøde, så vil DJ næste år be...

Slettet Bruger,

04/12/2008

Hvis medlemmer af Dansk Journalistforbunds (DJ) hovedbestyrelse er repræsentative for holdningen på forbundets delegeretmøde, så vil DJ næste år beslutte, at der skal være kønskvoter for valget til dets hovedbestyrelse. På et møde i går, hvor emnet blev drøftet i hovedbestyrelsen, gav et flertal af medlemmerne nemlig udtryk for, at de er tilhængere, skriver journalisten.dk.

Kvoteflertallet ledes af formanden for DJ's ligestillingsudvalg, Villy Dall, der i begyndelsen af 80'erne ellers var med til at stifte det liberalistiske selskab Libertas, hvor tanker om kønskvoter ikke just er i høj kurs.

"Hvis min datter skulle få den tåbelige ide, at ville være journalist, vil jeg være nødt til at informere hende om et liv, hvor hun hver måned vil tjene 2.000 kroner mindre end sine mandlige kolleger, og hvor hendes chancer for at avancere til lederstillinger er små. DJ har et ansvar for køns-synet i medierne, og så er det et spørgsmål om, hvilke skruer, vi kan skrue på," sagde Villy Dall ifølge journalisten.dk, da han fremlagde forslaget.

Hovedbestyrelsesmedlem Peter Thornvig hørte til det mindretal, som var uenig.

"Det er ok med alternativer, så der er lige mange kandidater af hvert køn. Men når man når til, at man skal fravælge en kvinder, fordi der mangler mænd - eller omvendt, så er jeg ikke med. Det er voksne mennesker der sidder ved delegeretmødet," sagde han.

Kvoteforslaget vil sikre, at der i hovedbestyrelsen, som består af 15 medlemmer, er mindst seks af det køn - mænd eller kvinder - som der er færrest af. Det vil dog først træde i kraft i 2011, hvis det vedtages på DJ's delegeretmøde i 2009.

[email protected]

Kilde: