Koldings natklubber vil heller ikke tage imod somaliere

Det er ikke kun i taxaerne, at somalierne er uvelkomne i Kolding

Slettet Bruger,

18/12/2008

Det er ikke kun i taxaerne, at somalierne er uvelkomne i Kolding. Også værthusene nægter nu at åbne dørene for somaliere, skriver Jydske Vestkystens netavis, jv.dk.

Værtshusene er opmærksomme på, at det er ulovligt at generalisere og forbyde somaliere adgang udelukkende på grund af deres nationalitet, men alligevel er der nul tolerance overfor den etniske gruppe af somaliere.

"Vi vil ikke have somaliere ind. De laver så meget ballade. De stjæler tasker, banker vores dørmænd og har knive med ind," siger Peter Jørgensen, der er indehaver af værtshuset New York i Kolding, ifølge jv.dk.

En række somaliere har polititilhold mod dansestedet Lanternen.

"Det er nok den gruppe, der laver mest ballade. Det giver en dårlig stemning på værtshuset, når der kommer en flok somaliere ind," siger Benno Rasmussen, der er indehaver af Lanternen..

Ved at nægte at give adgang for somaliere risikerer taxachaufførerne og værtshusejerne straffesager og bøder på 500-1.000 kroner. Der kan også rejses civilt søgsmål med krav om godtgørelse for tort. Her er set eksempler i lignende sager på godtgørelser op mod 50.000 kroner, skriver jv.dk.

[email protected]

Kilde: