En rapport foretaget af analysefirmaet LG Insight for Integrationsministeriet, viser at danske kommuner kun i begrænset omfang forsøger at finde ud af, hvilke ressourcer syge indvandrere på kontanthjælp reelt har. Kun 15 procent af de sygdomsramte indvandrere i de svageste kontanthjælpsgrupper, matchgruppe 4 og 5 , har været gennem lægeundersøgelser eller har fået lavet en sygeplan eller ressourceprofil i deres jobcenter. Det tilsvarende til for danske kontanthjælpsmodtagere er 55 procent. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings magasin Agenda.
"Om det er et udtryk for prioritering eller afmagt, når de ikke afklares tilstrækkeligt i jobcenteret, det ved jeg ikke. Men det ville være en god investering, hvis det skete. Jo mere vi ved, og jo mere vi kan tænke i deres situation, jo bedre. Vi skal vende en underskudssituation til en overskudssituation, og det kræver ressourcer. Men hvis vi ikke i højere grad prioriterer området, så får vi på sigt problemet igen med deres børn," siger Morten Skånstrøm, projektleder i Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration i København, til Agenda.
Undersøgelsen bygger på sagsanalyser af 250 borgere på kontanthjælp, rådighedsydelse eller dagpenge. Den viser,at kun 10-15 procent af de syge indvandrere har en egentlig diagnose. 15-20 procent er "fiktivt syge", hvilket vil sige, de har mindre alvorlig sygdomme som for eksempel type 2 diabetes, der ikke burde dem afholde dem fra arbejdsmarkedet. 30 procent har ifølge undersøgelsen "ondt i livet", hvilket vil sige, at der ingen diagnosticerbare fysiske smerter er, men de berørte har følelsesmæssige belastninger og bekymringer, som de selv har svært ved at overskue. Endelig er er de sidste 15 procent i gruppen ikke indstillet på at arbejde og fingerer derfor sygdom.
I 2008 var alt 23.000 indvandre modtagere af kontanthjælp og indplaceret i matchgruppe 4 og 5. Overføres undersøgelsens resultater til landsplan vil 18.000 af disse være kategoriseret som syge, men kun et sted mellem 1.800 og 2.700 have en egentlig diagnose.
