Løkkegaard på konspirationsretræte

Den nyudsprungne Venstre-mand og EU-parlamentskandidat Morten Løkkegaard forsøger nu at lægge afstand til sin egen to år gamle klumme i metroXpress...

Slettet Bruger,

17/08/2008

Den nyudsprungne Venstre-mand og EU-parlamentskandidat Morten Løkkegaard forsøger nu at lægge afstand til sin egen to år gamle klumme i metroXpress, hvor det ellers fremgår, at han mener, den amerikanske regering selv stod bag terrorangrebene den 11. september 2001. I et interview med Ekstra Bladet afviser Løkkegaard, at det er hans holdning.

"Jeg ved, at der var mange, der dengang hængte mig ud for at være en ondsindet, rød satan, men sådan forholder det sig ikke. Min opfordring med klummen var at få folk til at stille spørgsmål ved, hvad der sker omkring dem. Jeg tror ikke på de konspirationsteorier," siger Morten Løkkegaard til Ekstra Bladet.

I klummen fra august 2006 skriver Løkkegaard dog, at David Ray Griffins bog Det nye Pearl Harbour "seriøst og effektivt gennemhuller den officielle forklaring på den 11. september angrebet" og "bekræfter, at Pentagon ikke blev ramt af et fly [...] men af et 'venligt missil' - altså et af USA's egne".

[email protected]

Kilde: