Lomborg: Nobelpris til Al Gore er politisk propaganda

Slettet Bruger,

12/10/2007

Af Ole Birk Olesen

"Det er fint, at man har valgt FN's klimapanel, men det er problematisk og måske endda også udtryk for politisk propaganda, at man også har valgt at give prisen til Al Gore."

Sådan lyder den danske klimaekspert Bjørn Lomborgs kommentar til 180Grader.dk oven på offentliggørelsen af dette års modtagere af Nobels Fredspris. De modtager prisen, fordi de har arbejdet for at udbrede kendskabet til de menneskeskabte klimaforandringer.

"FN's klimapanel har gjort et stort og videnskabeligt arbejde igennem de seneste 17 år, men derfor virker det ekstra ironisk, at man så også har givet prisen til Al Gore. Han har reelt valgt at ignorere mange af de ting, som FN's klimapanel siger, hvis de ikke har passet ind i hans budskab. Det oplagte eksempel handler om havniveaustigninger, hvor klimapanelet fortæller os, at det måske bliver omkring 30 centimeter, mens Al Gore fortæller om seks meter," siger Bjørn Lomborg.

Underminerer det værdien af Nobels Fredspris, at den gives til Al Gore?
"Det har jo altid være problemet med Nobels Fredspris, at den i modsætning til de videnskabelige priser gives efter, hvad flavour of the day er. Jeg tror mere, vi vil tænke tilbage på det som noget lidt kuriøst, at man gav den til Al Gore."

Priskomiteen ønsker med årets uddeling, at bidrage til et skarpere fokus på de processer og beslutninger, der er nødvendige for at sikre klodens klima i fremtiden, og dermed reducere de dermed forbundne trusler mod menneskehedens sikkerhed, hedder det i begrundelsen ifølge dr.dk.

[email protected]

Kilde: