Ludere: Feminister nedgør os

"Vi er ikke ofre" var beskeden fra otte prostituerede, da de i går ved et pressemøde præsenterede deres nye interessesorganisation Sexarbejdernes I...

Slettet Bruger,

07/03/2008

"Vi er ikke ofre" var beskeden fra otte prostituerede, da de i går ved et pressemøde præsenterede deres nye interessesorganisation Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO).

Og budskabet var klart: Vi er selvstændige kvinder, vi er frivilligt prostituerede og vi holder af det.

SIO mener at Dansk Kvindesamfunds kampagne, "Tag Stillling Mand", der lanceres i forbindelse med kvindernes såkaldte "internationale kampdag" i morgen, og har til formål at kæmpe for en kriminalisering af de prostitueredes kunder, er et udtryk for en misforsået opfattelse af, hvad det vil sige at arbejde som prostitueret.

"Jeg er rasende. Tænk, at man kan hijacke 8. marts til at manipulere med sådan en kampagne. Jeg er ikke offer. Jeg har svært ved at identificere mig og andre i branchen med de myter, der florerer i den såkaldte debat. Debatten er ensidig," sagde "Feministen" ifølge Berlingske Tidende. Hun er 50 år og har været 20 år i branchen. Hun retter også sin kritik mod pressen, som hun kalder "uansvarlige mikrofonholdere", der kun belyser den ene side af debatten.

Nedgjort og undertrykt af feminister
SIO vil med stiftelsen af foreningen og hjemmesiden, sexarbejde.dk, være med til at tegne et mere nuanceret billede af prostituerede. Et billede af prostituerede som noget andet en stakkels ofre. På siden medvirker mere end 45 prostituerede, og ingen af dem der er blevet spurgt om at give sin mening til kende, har ifølge SIO takket nej.

"Sexarbejderne (hvoraf de fleste er kvinder) føler sig ofte nedgjort og undertrykt af visse feminister. Mange sexarbejdere og forskere mener, at netop nedgørelse, umyndiggørelse og brændemærkning (stigmatisering) som stakler og ofre er særdeles skadeligt. Forhåbentligt kan denne hjemmeside være med til at styrke sexarbejderne og nuancere billedet," skriver SIO på sin hjemmeside.

[email protected]

Kilde: