Lukkelov skaber konservativ splid

Udmeldingen fra de Konservatives erhvervsordfører, Mike Legarth, om at afskaffe lukkeloven falder ikke i god jord overalt i den konservative folket...

Slettet Bruger,

27/07/2008

Udmeldingen fra de Konservatives erhvervsordfører, Mike Legarth, om at afskaffe lukkeloven falder ikke i god jord overalt i den konservative folketingsgruppe. Det beretter Ritzau.

De Konservative har tidligere stået i vejen for en liberalisering af lukkeloven, og med erhvervsordførerens udmelding var der nu udsigt til et politisk flertal imod lukkeloven. Men andre kræfter i partiet er ikke klar til at slippe partiets årelange kamp for små købmænd.

"Jeg mener, at man bør tage hensyn til de butiksansatte, de mindre erhvervsdrivende og til befolkningen i yderområderne, som risikerer at få meget langt til det nærmeste indkøbssted," siger den tidligere erhvervsordfører og nuværende medlem af Erhvervsudvalget Per Ørum Jørgensen (K) til Ritzau.

Han mener desuden, at Mike Legarth bryder en fælles aftale i de Konservative om ikke at udtale sig om lukkeloven, før en rapport om konsekvenserne ved en liberalisering bliver færdig næste år.

[email protected]

Kilde: