Magtpanel: Fogh har mest magt over medierne

Den person, der har mest at sige over de danske medier, er hverken koncernchef Lisbeth Knudsen fra Berlingske Media, bestyrelsesformand Jørgen Ejbø...

Slettet Bruger,

22/01/2009

Den person, der har mest at sige over de danske medier, er hverken koncernchef Lisbeth Knudsen fra Berlingske Media, bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl fra JP/Politikens Hus eller DR-formand Michael Christiansen, selvom de ligger højt oppe på henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen. Nej, manden, der bestemmer mest over de medier, som ellers ser det som deres opgave at holde vagtsomt øje med især ham, er statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Det viser fagbladet Journalistens årlige gennemgang af de mest magtfulde mediefolk, som et panel bestående af seks mediekyndige har udarbejdet.

Forklaringen er de store mediers dybe økonomiske afhængighed af staten i Danmark, mener professor i medieledelse Anker Brink Lund. Det har især betydning i disse år, hvor flere medier er i økonomiske problemer, og det bør mane til eftertanke:

"Godt nok har staten et armslængdeprincip, men der er ingen medier i Danmark - måske lige bortset fra Børsen - som kan klare sig, hvis man fjerner mediestøtten. Medierne er nødt til at indse, at de er en del af det politiske system," siger Anker Brink Lund til fagbladet Journalisten.

[email protected]

Kilde: