Markant fald i antal fattige børn

Af Ole Birk OlesenDer er blevet flere fattige børn i Danmark fra 2002-2006, skrev flere medier i går på baggrund af en ny rapport fra Socialforskni...

Slettet Bruger,

15/05/2009

Af Ole Birk Olesen

Der er blevet flere fattige børn i Danmark fra 2002-2006, skrev flere medier i går på baggrund af en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI), men det afhænger helt af, hvordan man gør det op. Med én opgørelsesmetode er der faktisk blevet færre fattige børn, skriver SFI i sin rapport.

SFI redegør for tre opgørelsesmetoder, hvoraf de to måler indtægten i børnenes familier sammenlignet med andre familier. I den tredje måles det derimod, hvor mange penge i faste beløb, der er til rådighed i familierne hen over årene - og den viser færre fattige børn.

"Modsat de to øvrige fattigdomsmål ligger andelen af børn, som er fattige målt ved dette mål, ret konstant i perioden 2002-2005 (mellem 6,8 og 7,0 pct.), hvorefter det ligesom de øvrige mål falder til en andel på 6,3 pct. i 2006," fortæller SFI.

Også i absolutte tal er antallet af børn, som lever i fattige familier, når man sætter en fast fattigdomsgrænse i kroner og øre, faldet over årene - fra 79.600 børn i 2002 til 75.700 i 2006.

[email protected]

Kilde: