27 procent af indvandrerne mellem 50 og 59 år er på førtidspension, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings kommende integrationsrapport, skriver DA's nyhedsbrev, Agenda. For bare fem år siden var det kun 21 procent.
Til sammenligning er kun 11 procent af de jævnaldrende etniske danskere på førtidspension, og modsat indvandrergruppen har den andel ligget stabilt fra 2003 til 2007. I 2007 var der over 25.000 indvandrere i alderen 50 til 59 år.
Ifølge Mehmet Ãœmit Necef, lektor i mellemøststudier på SDU, er det paradoksalt, at der på trods af de seneste års gode konjunkturer og faldende ledighed, er en stigende andel ældre indvandrere på førtidspension. Kommunerne har ganske enkelt regnet sig frem til, at det er dyrere at efteruddanne indvandrerne end at sende dem på førtidspension, mener han.
"Det er krystalklart, at kommunerne har set på, hvad der bedst kan betale sig i forhold til budgettet, selv om det hverken giver moralsk eller samfundsmæssig mening," siger Mehmet Ãœmit Necef til Agenda og tilføjer:
"Vi har et etisk problem over for borgerne, når sagsbehandlerne pensionerer indvandrerne og gemmer dem væk under bordet, fordi en egentlig integration er økonomisk urentabel for kommunen. Det er både misbrug af skattekronerne og heller ikke fair over for de ældre indvandrere, der vil få det bedre af at være på arbejdsmarkedet frem for parkeret på en førtidspension."
Eyvind Vesselbo, medlem af Folketingets Udlændinge- og Integrationspolitiske Udvalg for Venstre, opfordrer kommunerne til at finde andre løsninger end førtidspensionsordningen.
"Det virker, som om kommunerne har opgivet de her mennesker, og så er den lette løsning at sende dem på førtidspension. Kommunerne skal ikke indtage den præmis, at indvandrerne er svage. I stedet skal de respektere indvandrerne og finde de ressourcer, de har," siger Eyvind Vesselbo, der samtidig peger på, at ældre indvandrere på førtidspension ikke blot er sat uden for arbejdsmarkedet, men heller ikke er en aktiv del af samfundet.
Vesselbo er særlig bekymret for, at indvandrernes fastlåsning i førtidspensionssystemet vil få betydning for deres børn, efterkommerne.
"Systemet stempler efterkommerne og sætter dem uden for integrationsprocessen. Det skal vi gøre noget ved. Ellers fastholdes og udvikles parallelsamfundet mellem indvandrere og efterkommere og etniske danskere, hvor indvandrerne aldrig bliver en del af det danske samfund. Det har og vil få alvorlige følger, især når vi i forvejen mangler arbejdskraft," siger Vesselbo.
Peter Nannestad, professor i statskundskab ved Århus Universitet, ser to årsager til, at ældre indvandrere i højere grad kommer på førtidspension end danskerne.
"Først og fremmest er der de reelle grunde, hvor indvandrerne enten er flygtninge, der er traumatiseret af krig, eller tidligere gæstearbejdere, der er fysisk nedslidt gennem mange års arbejde. Men en anden forklaring på førtidspensionering kan også være, at indvandrerne og systemet opgiver en arbejdsmarkedsintegration. For sagsbehandlere er førtidspension den nemme udvej, og for indvandrerne - især for kvinderne - er det ikke alle, der er indstillet på at komme på arbejdsmarkedet," siger Peter Nannestad.
Erik Nielsen, socialdemokratisk formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Rødovre Kommune, afviser, at kommunerne vælger at førtidspensionere indvandrere, fordi det er nemmest.
"Kommunerne strør ikke om sig med førtidspensioner. Det er en langstrakt proces, og vi er også interesserede i at få så mange i job som muligt. I takt med, at ledigheden er faldet, er det klart, at vi har fået afklaret, at en del i virkeligheden ikke var parate til arbejdsmarkedet," siger Erik Nielsen til Agenda.
Han ser dog gerne, at der graves et spadestik dybere for at finde flere forklaringer på den stigende andel indvandrere, der havner på førtidspension.
[email protected]
Til sammenligning er kun 11 procent af de jævnaldrende etniske danskere på førtidspension, og modsat indvandrergruppen har den andel ligget stabilt fra 2003 til 2007. I 2007 var der over 25.000 indvandrere i alderen 50 til 59 år.
Ifølge Mehmet Ãœmit Necef, lektor i mellemøststudier på SDU, er det paradoksalt, at der på trods af de seneste års gode konjunkturer og faldende ledighed, er en stigende andel ældre indvandrere på førtidspension. Kommunerne har ganske enkelt regnet sig frem til, at det er dyrere at efteruddanne indvandrerne end at sende dem på førtidspension, mener han.
"Det er krystalklart, at kommunerne har set på, hvad der bedst kan betale sig i forhold til budgettet, selv om det hverken giver moralsk eller samfundsmæssig mening," siger Mehmet Ãœmit Necef til Agenda og tilføjer:
"Vi har et etisk problem over for borgerne, når sagsbehandlerne pensionerer indvandrerne og gemmer dem væk under bordet, fordi en egentlig integration er økonomisk urentabel for kommunen. Det er både misbrug af skattekronerne og heller ikke fair over for de ældre indvandrere, der vil få det bedre af at være på arbejdsmarkedet frem for parkeret på en førtidspension."
Eyvind Vesselbo, medlem af Folketingets Udlændinge- og Integrationspolitiske Udvalg for Venstre, opfordrer kommunerne til at finde andre løsninger end førtidspensionsordningen.
"Det virker, som om kommunerne har opgivet de her mennesker, og så er den lette løsning at sende dem på førtidspension. Kommunerne skal ikke indtage den præmis, at indvandrerne er svage. I stedet skal de respektere indvandrerne og finde de ressourcer, de har," siger Eyvind Vesselbo, der samtidig peger på, at ældre indvandrere på førtidspension ikke blot er sat uden for arbejdsmarkedet, men heller ikke er en aktiv del af samfundet.
Vesselbo er særlig bekymret for, at indvandrernes fastlåsning i førtidspensionssystemet vil få betydning for deres børn, efterkommerne.
"Systemet stempler efterkommerne og sætter dem uden for integrationsprocessen. Det skal vi gøre noget ved. Ellers fastholdes og udvikles parallelsamfundet mellem indvandrere og efterkommere og etniske danskere, hvor indvandrerne aldrig bliver en del af det danske samfund. Det har og vil få alvorlige følger, især når vi i forvejen mangler arbejdskraft," siger Vesselbo.
Peter Nannestad, professor i statskundskab ved Århus Universitet, ser to årsager til, at ældre indvandrere i højere grad kommer på førtidspension end danskerne.
"Først og fremmest er der de reelle grunde, hvor indvandrerne enten er flygtninge, der er traumatiseret af krig, eller tidligere gæstearbejdere, der er fysisk nedslidt gennem mange års arbejde. Men en anden forklaring på førtidspensionering kan også være, at indvandrerne og systemet opgiver en arbejdsmarkedsintegration. For sagsbehandlere er førtidspension den nemme udvej, og for indvandrerne - især for kvinderne - er det ikke alle, der er indstillet på at komme på arbejdsmarkedet," siger Peter Nannestad.
Erik Nielsen, socialdemokratisk formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Rødovre Kommune, afviser, at kommunerne vælger at førtidspensionere indvandrere, fordi det er nemmest.
"Kommunerne strør ikke om sig med førtidspensioner. Det er en langstrakt proces, og vi er også interesserede i at få så mange i job som muligt. I takt med, at ledigheden er faldet, er det klart, at vi har fået afklaret, at en del i virkeligheden ikke var parate til arbejdsmarkedet," siger Erik Nielsen til Agenda.
Han ser dog gerne, at der graves et spadestik dybere for at finde flere forklaringer på den stigende andel indvandrere, der havner på førtidspension.
[email protected]
