En forbedret evne til at sende soldater ud på internationale missioner og ingen mistet forbindelse mellem forsvar og samfund. Det er ifølge en række forskere fra Dansk Institut for Militære Studier resultatet af en afskaffelse af værnepligten i Frankrig, Slovakiet, Hollland og Letland. I rapporten, der udkommer i morgen, fastslår forskerne derfor også, at der ingen militære grund er til at fastholde den hjemlige værnepligt. Det skriver Berlingske Tidende.
"Der er ikke ret meget, der tyder på, at værnepligten giver størst nytteværdi. Værnepligten understøtter ikke hovedformålet med forsvaret særlig effektivt," siger DIMS´souschef, major Henrik Jedig Jørgensen, en af rapportens to forfattere, til Berlingske Tidende.
Argumentet om at værnepligten er med til at binde forsvar og samfund sammen købes heller ikke af forskerne bag rapporten.
"Man kan ikke tale om værnepligten som en kobling til samfundet, når kun en tiendedel af en ungdomsårgang aftjener værnepligt. Det batter ikke rigtigt. Der er jo heller ikke tale om, at vi tager de dygtigste unge. Tværtimod sorterer vi de dårligste fra og tager så en tiendedel af dem, der lige akkurat har klaret kravene," siger Henrik Jedig Jørgensen.
Ingen udsigt til ændring
Forsvarsminister Søren Gade har nedsat en kommission, der skal kigge på fremtidens danske forsvar. Men endnu inden der er kommet anbefalinger fra kommisionen har ministeren dog selv udtalt, at han vil holde fast i værnepligten som "en god borgerlig mærkesag". Et synspunkt, der undrer den radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen.
"Det giver jo ikke meget mening at lukke af for diskussionen på forhånd. Sidste gang nedsatte vi værnepligten til fire måneder, og det har været en succes, for det går godt med rekrutteringen. Men nu viser erfaringerne fra andre lande, at man kan tage skridtet videre," siger Morten Helveg Petersen.
Til gengæld er der fuld opbakning til værnepligten hos Dansk Folkeparti. Her vil forsvarsordfører Ib Poulsen gerne have afskaffet frinummerordningen og fordoblet antallet af værnepligtige.
"Det er en politisk holdning, og jeg kan ikke forestille mig, at vi kan være med til at afskaffe den," siger Ib Poulsen til Berlingske Tidende.
De direkte udgifter til at give de værnepligtige deres begrænsede del af den militære uddannelse samt kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp udgør i følge den nye rapport 318 millioner kroner om året. Souschef i DIMS, Henrik Jedig Jørgensen, vurderer, at det reelle beløb, når løn til undervisere, indkvartering og administration er indregnet, snarere ligger på en milliard kroner.
[email protected]
"Der er ikke ret meget, der tyder på, at værnepligten giver størst nytteværdi. Værnepligten understøtter ikke hovedformålet med forsvaret særlig effektivt," siger DIMS´souschef, major Henrik Jedig Jørgensen, en af rapportens to forfattere, til Berlingske Tidende.
Argumentet om at værnepligten er med til at binde forsvar og samfund sammen købes heller ikke af forskerne bag rapporten.
"Man kan ikke tale om værnepligten som en kobling til samfundet, når kun en tiendedel af en ungdomsårgang aftjener værnepligt. Det batter ikke rigtigt. Der er jo heller ikke tale om, at vi tager de dygtigste unge. Tværtimod sorterer vi de dårligste fra og tager så en tiendedel af dem, der lige akkurat har klaret kravene," siger Henrik Jedig Jørgensen.
Ingen udsigt til ændring
Forsvarsminister Søren Gade har nedsat en kommission, der skal kigge på fremtidens danske forsvar. Men endnu inden der er kommet anbefalinger fra kommisionen har ministeren dog selv udtalt, at han vil holde fast i værnepligten som "en god borgerlig mærkesag". Et synspunkt, der undrer den radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen.
"Det giver jo ikke meget mening at lukke af for diskussionen på forhånd. Sidste gang nedsatte vi værnepligten til fire måneder, og det har været en succes, for det går godt med rekrutteringen. Men nu viser erfaringerne fra andre lande, at man kan tage skridtet videre," siger Morten Helveg Petersen.
Til gengæld er der fuld opbakning til værnepligten hos Dansk Folkeparti. Her vil forsvarsordfører Ib Poulsen gerne have afskaffet frinummerordningen og fordoblet antallet af værnepligtige.
"Det er en politisk holdning, og jeg kan ikke forestille mig, at vi kan være med til at afskaffe den," siger Ib Poulsen til Berlingske Tidende.
De direkte udgifter til at give de værnepligtige deres begrænsede del af den militære uddannelse samt kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp udgør i følge den nye rapport 318 millioner kroner om året. Souschef i DIMS, Henrik Jedig Jørgensen, vurderer, at det reelle beløb, når løn til undervisere, indkvartering og administration er indregnet, snarere ligger på en milliard kroner.
[email protected]
