Miljøaktivist: Det er miljøskadeligt at gå

Slettet Bruger,

07/08/2007

Tag bilen - for miljøets skyld. Sådan lyder opfordringen fra den britiske miljøaktivist Chris Goodall, der i bogen "How to Live a Low-Carbon Life" vejleder folk om, hvordan de kan sænke deres CO2-forbrug. Og blandt rådene er at lade vandreskoene stå, beretter dr.dk.

Årsagen er, at man forbrænder en masse energi, når man går rundt til fods, hvilket mange kompenserer for ved at spise mere kød. Ifølge britens beregninger udleder man 0,9 kilo CO2, hvis man kører knap fem kilometer i bil. Hvorimod den samme strækning tilbagelagt til fods
forbrænder 180 kalorier, hvilket svarer til 100 gram kød. Kød kræver meget energi at producere, og derfor ender man med at udlede 3,6 kilo CO2, fire gange så meget som hvis man havde taget bilen.

"Det er derfor skadeligt for miljøet at træne. Spis mindre og kør mere for at spare energi," siger Chris Goodall til The Times.

Hvorvidt det også kan betale sig for vegetarer at køre rundt, melder historien ikke noget om.

[email protected]

Kilde: