Modsat tidligere: Kunstnere har nu ikke noget imod at tjene penge

En ny generation af kunstnere er vokset op i Danmark, fortæller Berlingske Tidende, og modsat deres ældre kollegaer, så har de unge ikke noget imod...

Slettet Bruger,

22/07/2008

En ny generation af kunstnere er vokset op i Danmark, fortæller Berlingske Tidende, og modsat deres ældre kollegaer, så har de unge ikke noget imod at tjene deres penge selv, fremfor kun at leve af udbetalinger fra det offentlige.

"De betragter deres kunst som noget, man gerne skal kunne afsætte og leve af," siger Christian Have, der som ejer kommunikationsbureauet Have PR bl.a. rådgiver unge kunstnere, til Berlingske Tidende: "De slås ikke med den problemstilling, at man ikke er en god kunstner, hvis man kan tjene penge på det, som tidligere generationer har været plaget af."

Tendensen bekræftes af Mette Sandbye, der er lektor på Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og kunstkritiker på Weekendavisen. Hun mener, at kunstnerne nu fokuserer mere på at tilfredsstille et publikum.

"Den snævre, politiske kunst har det f.eks. svært. Man tænker sig om en ekstra gang, inden man laver noget, der er fuldstændig usælgeligt. Det er på den måde blevet mere fristende at dyrke det, man ved, der er et marked for," siger Mette Sandbye til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: