Musikere: Hykleriske Live Earth-koncerter

Slettet Bruger,

07/07/2007

Når Live Earth-koncerterne i dag vil sprede sit alarmerende budskab om de truende klimaændringer, bliver det uden gruppen Arctic Monkeys. Det britiske rockband med kometkarrieren kritiserer nu koncerterne, der er arrangeret af den tidligere videpræsident Al Gore.

"Det ville være at tale ned til folk, hvis vi 21-årige knægte ville prøve at frelse verden," siger trommeslager Matt Helders til det franske nyhedsbureau AFP og fortsætter: "Særligt ikke når vi bruger strøm nok til 10 huse for bare at lyse scenen op. Det ville være en smule hyklerisk."

"Og så flyver vi altid rundt i store fly," tilføjer bassisten Nick O'Malley.

"Hvorfor skulle vi have en interessant mening?"
Bandet stammer fra Sheffield i det nordlige England, hvor to mennesker i sidste måned druknede under oversvømmelser, som ifølge nogle skyldtes klimaændringerne. Men bandet forstår ikke, hvorfor nogle skulle være interesserede i at høre, hvad rockstjerner har at sige om naturvidenskabelige emner.

"Nogle bad os om en kommentar til, hvad der skete i Sheffield, og vi var sådan, 'folk er da ligeglade med, hvad vi mener om det, der sker'. Der er vigtigere mennesker, der kan have en mening. Hvorfor skulle vi en interessant mening, bare fordi vi har et band?" undrer Matt Helders sig.

Blandt deltagerne i Live Earth er rapperen Snoop Dogg, der sidste år medvirkede i en reklame for bilfabrikanten Chrysler.

mkr

Kilde: