Muslim og DFer enige: Odenses borgmester bør ikke besøge moske

Dansk Folkepartis medlem af byrådet i Odense, Alex Ahrendtsen, og hans politikerkollega fra Enhedslisten, muslimen Anna Rytter, er enige om, at der...

Slettet Bruger,

10/10/2008

Dansk Folkepartis medlem af byrådet i Odense, Alex Ahrendtsen, og hans politikerkollega fra Enhedslisten, muslimen Anna Rytter, er enige om, at deres borgmester ikke bør deltage i en fredagsbøn i en moske i Odense i dag.

Men det har den konservative Jan Boye nu tænkt sig at gøre alligevel.

"Uanset hvad politiske medspillere og modspillere måtte mene om mit besøg i moskeen, så tager jeg derud. Jeg er inviteret derud og ser frem til besøget. Jeg er borgmester for alle borgere i Odense, uanset hvilken religion man måtte have," siger Jan Boye til Ritzau.

En holdning der ryster DF's Alex Ahrendtsen.

"Islamisk Trossamfund havde ikke ligefrem nogen glorværdig rolle under Muhammedkonflikten, og de har aldrig undskyldt det. Det er folk, der bekæmper det vestlige demokrati, som modarbejder integrationen og ønsker adskillelse og et Taliban-lignende styre indført i Danmark. Jeg kan ikke se, hvad en demokratisk valgt borgmester skal lave hos dem," siger Ahrendtsen, som nu vil tale med sit bagland om, hvorvidt Dansk Folkeparti i næste valgkamp skal meddele opbakning til fortsat konservativt borgmesterstyre i Odense.

Enhedslistens Anna Rytter er til gengæld bange for, at borgmesteren vil bruge fredagsbønnen, hvor han også skal holde tale til menigheden, til at prædike konservativ politik.

"Han taler til en religiøs forsamling om politiske emner, og det er forkert. Det er at sætte politiske emner ind i en religiøs kontekst," siger hun til Ritzau.

[email protected]

Kilde: