Næse til DR-vært: Løgnhals-beskyldning mod regeringen klippes ud

Danmarks Radios nye kultursatsning, filmprogrammet "Premiere", har fået klippet en politisk udtalelse af programmets vært, Mikkel Munch-Fals, ud af...

Slettet Bruger,

06/10/2008

Danmarks Radios nye kultursatsning, filmprogrammet "Premiere", har fået klippet en politisk udtalelse af programmets vært, Mikkel Munch-Fals, ud af genudsendelsen og onlineversionen af dets allerførste udsendelse. Det skriver programmedarbejder Ida Holten Ebbesen ifølge bloggen snaphanen.dk til en seer, der har klaget over udsendelsen.

I udsendelsen omtales en ny film af den venstreorienterede amerikanske dokumentarist Michael Moere, og Mikkel Much-Fals siger:

"Er Michael Moore en demagog der, fører sig frem som arbejderklassens Messias? Ja, det er han. Men så længe han gør det i den rigtige sags tjeneste, så er det altså meget svært at få en blodprop over. Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der ovenikøbet blev genvalgt."

Det er den sidste sætning om løgnhalse i den danske regering, som nu er blevet redigeret væk.

"Vi er på redaktionen enige med dig, og har derfor valgt at redigere den sidste del af passagen ud i den version, der genudsendes i aften," skriver Ida Holten Ebbesen fra DR til den protesterende seer: "Jeg vil også gerne beklage, at det optrådte i programmet - det burde det ikke have gjort," fortsætter hun.

Den gode sag i hvis tjeneste Michael Moore ifølge Premiere-værten arbejder er dog ikke den venstreorienterede sag, som Moore har viet sit filmarbejde til, hævder Ida Holten Ebbesen, og det er derfor ikke fjernet:

"Mht. til den gode sags tjeneste hentydes der her til Michael Moores indsats for at få de unge vælgere til stemmeboksene - og det er uomtvisteligt en god sag i et demokrati."

[email protected]

Kilde: