Nationalbanken forudser firedobling af ledighed

Dansk økonomi står i værste fald over en af de dybeste økonomiske kriser i efterkrigstiden, fremgår det af Nationalbankens rapport om den finansiel...

Slettet Bruger,

06/01/2009

Dansk økonomi står i værste fald over en af de dybeste økonomiske kriser i efterkrigstiden, fremgår det af Nationalbankens rapport om den finansielle stabilitet i Danmark, som blev offentliggjort i går.

Nationalbanken advarer i den nye analyse om, at en kombinationen af et kraftigt fald i bankernes vilje til at låne penge ud og en dyb international lavkonjunktur kan udløse det største tab af produktion i mere end 25 år og sende op til 200.000 personer ud i arbejdsløshed i løbet af de kommende par år. Det skriver dagbladet Børsen.

"En svagere økonomisk udvikling vil yderligere reducere virksomhedernes og husholdningernes evne til at tilbagebetale deres bankgæld, og der er risiko for en negativ spiral mellem udviklingen i den finansielle sektor og makroøkonomien," skriver Nationalbanken i den finansielle stabilitetsrapport.

Heri vurderer banken også, at der er risiko for, at afmatningen i den internationale økonomi bliver stærkere end forventet. Nationalbankens risikoscenarier for udviklingen i dansk økonomi i de kommende år betegnes som dystre af førende danske økonomer.

"Nationalbanken er i deres risikoscenarier lidt mere negative end vismændene. Det er voldsomt. Hvis du kigger på det historisk, så skal vi tilbage til 1974-1975 for at finde noget lignende," siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i fagbevægelsens økonomiske tænketank, AE, til Børsen.

[email protected]

Kilde: