Ny Alliance: Vi er det mest liberale parti i Folketinget

Efter lang tids slumren er Ny Alliance på banen igen

Slettet Bruger,

20/02/2008

Efter lang tids slumren er Ny Alliance på banen igen. Det slog formand Naser Khader fast, da partiet holdt sit første pressemøde efter 14 dages tænkepause, beretter Berlingske Tidende og Ritzau.

"Rygterne om vores død er stærkt overdrevne. Vi kæmper videre. Vi bliver ved. Vi har endda fremgang i meningsmålingerne. Vi er gået fra 0,4 til 0,9 pct. Det er flot, synes vi," sagde Khader ifølge Berlingske Tidende, mens han trak på smilebåndet over tallene, der er langt under spærregrænsen på to pct..

"Alle andre er socialdemokrater"
Tænkepausen er blevet brugt til at skærpe partiets liberale profil, bekendtgjorde Anders Samuelsen, der bl.a. slog på Ny Alliances målsætning om at få skatten ned på 40 pct. og afbureaukratisere den offentlige sektor.

"Det er for at understrege, at vi er et socialliberalt parti. Det kan godt være, at vi i bund og grund er det mest liberale parti i Folketinget, fordi alle andre er blevet socialdemokrater. På den traditionelle højre-venstre skala kan man sige, at vi står til højre for Venstre," sagde Anders Samuelsen ifølge Ritzau.

[email protected]

Kilde: