Ny Alliance tager afstand fra "ultraliberalister"

Slettet Bruger,

12/05/2007

Ny Alliance gør sig ikke nogen forhåbninger om at tiltrække meget liberale stemmer. Partiets forslag om en flad skat på 40 procent minder om Liberalisternes forslag om en flad skat på 38 procent. Men i DR's radioprogram "Ugen på spidsen" fredag formidag afviste Anders Samuelsen (NA), at meget liberale vælgere var velkomne i partiet.

"Partiet skal ikke være en klub for frustrerede ultraliberalister. Det bliver ikke tænketanken Cepos forlænget til et egentligt parti. Det er helt sikkert, at er man superliberalist, er Ny Alliance det forkerte sted at starte," sagde Anders Samuelsen ifølge Børsen.

Anders Samuelsen betonede skattepolitikken som et af partiets vigtigste mærkesager. Målet er at få skat på arbejde ned til 40 procent - uden at ændre på boligskatten.

Kilde: