Ny nabofupforening til nyt autonomhus

Flere artikler om naboernes holdning til et autonomhus på Frederikssundsvejens Skole har beskrevet hvordan beboersammenslutninget Tinget, der dække...

Slettet Bruger,

10/02/2008

Flere artikler om naboernes holdning til et autonomhus på Frederikssundsvejens Skole har beskrevet hvordan beboersammenslutninget Tinget, der dækker 1.500 husstande i omårdet omkring Provstevej lige over for skolen ser frem til at få et ungdomshus til kvarteret. Men ifølge Ekstra Bladet dækker sammenslutningen i virkeligheden over en lukket forening med ti medlemmer. Avisen har fået et brev fra en læser, der ønsker at være anonym.

"Som beboer på Provstevej må jeg gøre jer opmærksom på at beboersammenslutningen Tinget IKKE er en almindelig sammenslutning af beboere, og vi andre beboere på Provstevej ønsker IKKE at beboersammenslutningen Tinget eller Freja Wedenborg udtaler sig på vores vegne," skriver beboeren.

Freja Wedenborg, der fungerer som talsperson for den såkaldte "beboersammenslutning, ønsker ikke at blive citeret, men bekræfter at Tinget består af ti personer, og at medlemsskab ikke sådan lige kan opnås af andre. Wedenborg var også en del af "Ungdomshus i Nordvest", en gruppe der talte på vegne af naboerne til Grøndalsvænge Allé 13. Det viste sig dog, at flere af "naboerne" boede mange kilometer fra den ønskede placering af det nye autonomhus. Freja Wedenborg har, ifølge dkp.dk, tidligere været medlem af det venstreekstreme Danmarks Kommunistiske Parti/marxister-leninister (DKP/ml). Partiet er i dag sluttet sammen med Kommunistisk Samling i Kommunistisk Parti.

Tinget er muligvis ikke det eneste fordækte tiltag fra tilhængere af huset på Frederikssundsvejen Skole. Ifølge advokat Knud Foldschack har en "lang række af firmaer" vist interesse for at flytte ind på skolen sammen med de autonome. Men på et møde i onsdags havde de ingen intentioner om at fortælle, hvem der kunne være interesseret i den slags.

"Der var flere af formændene (fra de lokale boligforeninger red.), der gerne ville have detaljer om den liste af interesserede firmaer. Sådan så de kunne tage stilling til hele pakken. Men vi fik et klart nej - vi måtte ikke få noget at vide, siger Jørgen Rose, næstformand i Bispebjerg Lokaludvalg, der ledede mødet, til Ekstra Bladet.

[email protected]

Kilde: