Nye journaliststuderende læser Politiken og stemmer på SF

Én ting har ændret sig blandt landets håbefulde journalistspirer: Kun hver fjerde af dem ryger i dag

Slettet Bruger,

07/09/2009

Én ting har ændret sig blandt landets håbefulde journalistspirer: Kun hver fjerde af dem ryger i dag. Men ellers synes alt at være, som det plejer hos landets journaliststuderende, viser en meningsmåling blandt de nystartede på Syddansk Universitets journalistuddannelse, der offentliggøres af de studerendes eget blad, Lixen.

Adspurgt hvad de nystartede studerende stemte ved EU-parlamentsvalget, svarer 39 procent af dem, der stemte, således SF. Socialdemokraterne fik 13 procent af stemmerne, mens Venstre måtte nøjes kun knap seks procents opbakning fra landets kommende journalister. De Konservative ligger med ni procent tæt på partiets tilslutning i befolkningen som helhed.

Dagbladet Politiken kommer ind som de nye journaliststuderende absolut foretrukne avis. Det er den avis, som læses oftest af 52 procent af dem, mens Berlingske Tidende og Jyllands-Posten må nøjes med at være favoritavis for hver 13 procent af de nye journalistsstuderende.

70 journaliststuderende har deltaget i undersøgelsen.

[email protected]

Kilde: