Ole Sohn: DF skylder svar på krav om forvisning af Islam

Når Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Mogens Camre, på partiets årsmøde i weekenden kan sige, at "islam skal sendes ud af Europa" uden at...

Slettet Bruger,

23/09/2008

Når Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Mogens Camre, på partiets årsmøde i weekenden kan sige, at "islam skal sendes ud af Europa" uden at blive undsagt af partiformand Pia Kjærsgaard, så må partiet uddybe, hvad der egentlig menes med udsagnet. Det mener SF's gruppeformand, Ole Sohn, ifølge Berlingske Tidende.

"DF skylder svar på, hvad der skal ske med de danske muslimer, når islam skal ud af Europa. Det handler jo om mennesker det her," siger Ole Sohn, der mener, at det ville klæde Pia Kjærsgaard "at tage klart afstand fra Mogens Camres horrible udtalelser".

Han er dog ikke enig med sin partifælle Kamal Qureshi, der har sammenlignet Mogens Camres retorik med den, som benyttes af den danske nazistleder Jonni Hansen.

"Jeg bryder mig ikke om den udtalelse. Den er ikke rimelig," siger Ole Sohn til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: