Om 10 år har alle en sundhedsforsikring fra deres arbejdsgiver

Afhængigheden af det offentlige sundhedsvæsen vil om blot 10 år være fuldstændigt afskaffet for alle danskere, som er i arbejde

Slettet Bruger,

28/04/2008

Afhængigheden af det offentlige sundhedsvæsen vil om blot 10 år være fuldstændigt afskaffet for alle danskere, som er i arbejde. Det vurderer sundhedsøkonomer ifølge Ritzaus Bureau. I fremtiden vil alle danskere nemlig modtage en sundhedsforsikring som en del af deres løn.

"Det ser ud som om, det er noget alle danskere på arbejdsmarkedet har om 10 år," vurderer sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut ifølge Ritzau.

Baggrunden for hans udtalelse er en undersøgelse foretaget for International Health Insurance Danmark, som viser, at 78 procent af de danske virksomheder gerne vil tilbyde sundhedsforsikring, når en ny medarbejder ansættes.

Jakob Kjellbergs synspunkt bakkes op af sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der mener, at det handler om "at virksomhederne på denne måde kan tegne et billede af dem selv som en organisation, der tager sig godt af sine medarbejdere".

Allerede i 2006 havde 600.000 danskere en sundhedsforsikring gennem arbejdspladsen, og forsikringsselskabernes brancheorganisation vurderer, at tallet er steget betydeligt siden.

[email protected]

Kilde: