Partier er åbne for at afskaffe rygeadvarsler

Flere partier i Folketinget er nu klar til at opgive de advarselsmærkater på cigaretpakkerne, som skulle få folk til at holde op med at ryge, skriv...

Slettet Bruger,

20/10/2008

Flere partier i Folketinget er nu klar til at opgive de advarselsmærkater på cigaretpakkerne, som skulle få folk til at holde op med at ryge, skriver dr.dk.

Nyorienteringen kommer efter, at den danske marketingguru Martin Lindstrøm sammen med et hjerneforskerteam har undersøgt advarselsmærkaternes effekt ved at hjernescanne flere tusind forbrugere, mens de ser dem. Og konklusionen er, at advarslerne slet ikke virker efter hensigten. I stedet for at blive afskrækket får rygerne paradoksalt nok lyst til at ryge endnu mere.

Den viden må tages til efterretning, mener blandt andre de Konservatives sundhedsordfører Vivi Kier.

"I første omgang vil jeg tage den op med sundhedsministeren, som er den, der mødes i EU. Og de mærkater er EU-stof," siger hun til Radioavisen.

Hos regeringspartneren Venstre har man endnu ikke diskuteret idéen, men sundhedsordfører Birgitte Josefsen er som udgangspunkt ikke imod tanken.

"Det er klart, at vi vil gøre, hvad vi kan for at udnytte ressourcer og ny viden bedst muligt. Men vi må først diskutere forslaget internt," siger hun.

Også Dansk folkeparti er klar til at opgive advarselsmærkaterne, skriver dr.dk.

[email protected]

Kilde: