Penge til forældreløse drenge skal måske beskattes

Slettet Bruger,

08/06/2007

Knap en million kroner venter to drenge, der mistede begge deres forældre i et sammenstød med en spøgelsesbilist. Borgerne i den jyske by Føns har indsamlet det store beløb, der nu står på en bankkonto og samler renter til den dag, hvor de skal udbetales. Men det er tvivlsomt, om drengene vil kunne få udbetalt alle pengene, som Middelfart Sparekasse har lovet at forrente med 10 procent i 10 år.

For selvom indsamlede penge er skattefrie, er reglerne omkring renter mere åbne for fortolkning.

"Mens lovgivningen omkring indsamlinger er rimelig klar, er det et vurderingsspørgsmål, om renterne er skattepligtige. Er renterne en gave, en forretning, et led i indsamlingen? Det skal ligningsmyndighederne vurdere," siger Lars Ahlbom, fuldmægtig i Skat, til Nyhedsavisen. Han gør det klart, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag, men generelt.

Lars Ahlbom tilføjer, at borgerne bag indsamlingen kan få et bindende svar fra ligningsmyndighederne allerede nu.

mkr

Kilde: