Periode med supplerende dagpenge halveres

Jobplanen, som blev annonceret allerede ved Folketinges åbning i oktober sidste år, er nu endelig klar til at blive præsenteret i sin helhed

Slettet Bruger,

21/01/2008

Jobplanen, som blev annonceret allerede ved Folketinges åbning i oktober sidste år, er nu endelig klar til at blive præsenteret i sin helhed. Og planen kommer også til at indeholde stramninger i forhold til muligheden for at få supplerende dagpenge, skriver Ritzau.

Indgrebet blev varslet af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for et par uger siden. Ved den lejlighed kritiserede han ordningen for at være for lukrativ i en tid med skrigende mangel på arbejdskraft. Også Dansk Industri har kritiseret reglerne, ifølge DI står 40 procent af modtagerne af supplerende dagpenge ikke til rådighed for et fuldttidsjob.

Ifølge jp.dk kommer jobplanen, som annonceret af Anders Fogh Rasmussen fra Folketingets talerstol, også til at give studerende mulighed for at arbejde mere uden at blive trukket i SU og førtidspensionister mulighed for at arbejde uden at blive trukket i pensionen. Den megen omtalte skattefri præmie på 100.000 kroner til de 64-årige, der bliver på arbejdsmarkedet, skulle også have fundet vej til den endelige plan.

[email protected]

Kilde: