Pia K.: Dommere må heller ikke have langt skæg

Partierne på Christiansborg strides for tiden om, hvorvidt kvindelige dommere - hvis en sådan en dag skulle ønske det - må bære tørklæder

Slettet Bruger,

01/05/2008

Partierne på Christiansborg strides for tiden om, hvorvidt kvindelige dommere - hvis en sådan en dag skulle ønske det - må bære tørklæder. Nu føjer Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, endnu en dimension til den diskussion ved at slå fast, at hun heller ikke ønsker at se langt skæg på de mandlige dommere.

"Den slags skæg er klart et muslimsk symbol, som ikke hører hjemme i retssale. I det øjeblik noget signalerer islamisme, og det gør det skæg, så skal det forbydes på dommere," lyder ifølge Ritzaus Bureau udmeldingen fra Pia Kjærsgaard, der heller ikke har meget tiltro til mange rettroende muslimske mænds påklædning.

"Kunne man forestille sig en dommer i pludderbukser, hvid kjortel og langt skæg," spørger hun og svarer selv: "Nej, selvfølgelig ikke."

[email protected]

Kilde: