Man skal ikke regne med meget hjælp, hvis man tilkalder politiet. Det måtte Karen Nielsen sande, da hun den 26. maj forgæves forsøgte at få politiet til at reagere på en voldsmand, der var ved at sparke døren ind. Det beretter Berlingske Tidende.
Karen Nielsen var hjemme med et sygt barn, da en ukendt person forsøgte at få adgang til hendes hjem. Hun kunne ikke se, hvem personen var, men det stod klart, at vedkommende var ophidset.
"Der blev sparket og slået på døren. Jeg kiggede gennem dørspionen, men jeg kunne ikke se, hvem det var, for vedkommende havde trukket en hætte op over hovedet. Der blev rusket, som om personen var vanvittig. Men der blev ikke sagt noget. Jeg begyndte at blive bange. Sådan rigtig bange," siger Karen Nielsen til Berlingske Tidende.
Politiet ville ikke komme
Hun tog sin seksårige plejedatter ovenpå, hvor de gemte sig på soveværelset. Karen Nielsen forsøgte at berolige barnet, da personen uden for gik om i haven og begyndte at smide store sten mod havedøren og mod vinduerne.
Karen Nielsen ringede 112, hvor hun blev stillet om flere gange. Hver gang måtte hun fortælle sin historie forfra. I mellemtiden kunne hun høre , hvordan havedøren og vinduet blev ødelagt. Hun vidste ikke, om voldsmanden var på vej ind i hendes hjem.
Da hun endelig kom igennem til Vestegnens Politi, var der blevet ro. Hun fortalte betjenten, at hun ikke vidste, om gerningsmanden var trængt ind i huset.
Kan ikke finde rapport
Betjenten bad dog blot Karen Nielsen om at se ud ad vinduet, om der var nogle personer i baghaven. Da hun fortalte betjenten, at hun ikke kunne se noget, var svaret, at hvis der var blevet roligt, var der ikke noget at køre efter for politiet. Hvis angriberen var i huset, måtte hun ringe igen, lød beskeden til Karen Nielsen.
Forelagt sagen oplyser chefpolitiinspektør Ib Meng, at det ikke har været muligt at finde oplysninger i døgnrapporten om familien Nielsens opkald 26. november. Berlingske Tidende har gravet og kan dokumentere med oplysninger fra TDC, at det telefonopkald, som Vestegnens Politi ikke kan finde, har fundet sted.
"Det kan ikke passe"
Karen Nielsen er målløs over politiets reaktion.
"Det kan ikke passe. Jeg ringede 112. Samtalen må være optaget," siger hun og fortsætter:
"Jeg har aldrig før haft brug for at ringe til politiet. Men jeg har altid troet, at hvis man virkelig fik brug for hjælp, kunne man altid ringe til politiet. Jeg blev fejet af, selv om jeg havde frygtet for mit liv. Og nu kan de ikke finde mit opkald," siger Karen Nielsen til Berlingske Tidende.
[email protected]
Karen Nielsen var hjemme med et sygt barn, da en ukendt person forsøgte at få adgang til hendes hjem. Hun kunne ikke se, hvem personen var, men det stod klart, at vedkommende var ophidset.
"Der blev sparket og slået på døren. Jeg kiggede gennem dørspionen, men jeg kunne ikke se, hvem det var, for vedkommende havde trukket en hætte op over hovedet. Der blev rusket, som om personen var vanvittig. Men der blev ikke sagt noget. Jeg begyndte at blive bange. Sådan rigtig bange," siger Karen Nielsen til Berlingske Tidende.
Politiet ville ikke komme
Hun tog sin seksårige plejedatter ovenpå, hvor de gemte sig på soveværelset. Karen Nielsen forsøgte at berolige barnet, da personen uden for gik om i haven og begyndte at smide store sten mod havedøren og mod vinduerne.
Karen Nielsen ringede 112, hvor hun blev stillet om flere gange. Hver gang måtte hun fortælle sin historie forfra. I mellemtiden kunne hun høre , hvordan havedøren og vinduet blev ødelagt. Hun vidste ikke, om voldsmanden var på vej ind i hendes hjem.
Da hun endelig kom igennem til Vestegnens Politi, var der blevet ro. Hun fortalte betjenten, at hun ikke vidste, om gerningsmanden var trængt ind i huset.
Kan ikke finde rapport
Betjenten bad dog blot Karen Nielsen om at se ud ad vinduet, om der var nogle personer i baghaven. Da hun fortalte betjenten, at hun ikke kunne se noget, var svaret, at hvis der var blevet roligt, var der ikke noget at køre efter for politiet. Hvis angriberen var i huset, måtte hun ringe igen, lød beskeden til Karen Nielsen.
Forelagt sagen oplyser chefpolitiinspektør Ib Meng, at det ikke har været muligt at finde oplysninger i døgnrapporten om familien Nielsens opkald 26. november. Berlingske Tidende har gravet og kan dokumentere med oplysninger fra TDC, at det telefonopkald, som Vestegnens Politi ikke kan finde, har fundet sted.
"Det kan ikke passe"
Karen Nielsen er målløs over politiets reaktion.
"Det kan ikke passe. Jeg ringede 112. Samtalen må være optaget," siger hun og fortsætter:
"Jeg har aldrig før haft brug for at ringe til politiet. Men jeg har altid troet, at hvis man virkelig fik brug for hjælp, kunne man altid ringe til politiet. Jeg blev fejet af, selv om jeg havde frygtet for mit liv. Og nu kan de ikke finde mit opkald," siger Karen Nielsen til Berlingske Tidende.
[email protected]
