Når naturbeskyttere med miljøminister Troels Lund Poulsen i spidsen går til kamp mod fremmede dyrearter, så kan det være udtryk for en art racisme, som vi ellers ikke accepterer i forhold til mennesker. Det er ifølge berlingske.dk budskabet fra fra den skotske professor og historiker Christopher Smout, der i en ny bog ser nærmere på holdningen til fremmede dyrearter.
Christopher Smout fremhæver den amerikanske skarveand som et eksempel. Den stammer fra Nordamerika, men blev ved en fejl sluppet ud i den engelske natur i 1950'erne. Siden har den spredt sig til resten af Europa, hvor den parrer sig med oprindelige andearter og skaber såkaldte hybrider. Især er det gået ud over en art af hvidhovedet and i Spanien.
Det forstyrrer naturbeskyttelsesorganisation og politikere, og de gør sig nu flere steder anstrengelser for at udrydde skarveanden - i den genetiske renheds navn.
"Naturbeskyttelsesfolk er oppe på mærkerne, fordi de frygter, at alle ænder vil blive blandet sammen til en slags misk-mask," siger Christopher Smout ifølge berlingske.dk og fortsætter: "Det vil sige, at de gør det for at bevare hvidhovedet ands genetiske særegenhed. Men det er ikke et videnskabeligt holdbart argument. Bekymringen for genetisk renhed er nærmest halvracistisk. Vores holdning til fremmede arter er kulturelt bestemt og ender nogle gange med, at forskere træffer bizarre beslutninger."
Professor Christopher Smouts bog hedder "Exploring Environmental History".
[email protected]
Christopher Smout fremhæver den amerikanske skarveand som et eksempel. Den stammer fra Nordamerika, men blev ved en fejl sluppet ud i den engelske natur i 1950'erne. Siden har den spredt sig til resten af Europa, hvor den parrer sig med oprindelige andearter og skaber såkaldte hybrider. Især er det gået ud over en art af hvidhovedet and i Spanien.
Det forstyrrer naturbeskyttelsesorganisation og politikere, og de gør sig nu flere steder anstrengelser for at udrydde skarveanden - i den genetiske renheds navn.
"Naturbeskyttelsesfolk er oppe på mærkerne, fordi de frygter, at alle ænder vil blive blandet sammen til en slags misk-mask," siger Christopher Smout ifølge berlingske.dk og fortsætter: "Det vil sige, at de gør det for at bevare hvidhovedet ands genetiske særegenhed. Men det er ikke et videnskabeligt holdbart argument. Bekymringen for genetisk renhed er nærmest halvracistisk. Vores holdning til fremmede arter er kulturelt bestemt og ender nogle gange med, at forskere træffer bizarre beslutninger."
Professor Christopher Smouts bog hedder "Exploring Environmental History".
[email protected]
