Qvortrup: Kronprinsen er en statsbetalt jetsetter

Kronprins Frederik er intet andet end en statsbetalt jetsetter, som intet udretter med sin priviligerede status

Slettet Bruger,

25/09/2008

Kronprins Frederik er intet andet end en statsbetalt jetsetter, som intet udretter med sin priviligerede status. Det skriver Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, i dag i en klumme i metroXpress. Her roser han kronprinsesse Mary for, at hun skal på tur til Afrika i minerydningens tjeneste, mens hendes gemal omvendt står for skud.

"Skal monarkiet have en berettigelse, er det ikke tilstrækkeligt at give den i rollen som statsfinansierede jetsettere, som et par gange i kvartalet dukker op til en omgang snoreklip," skriver Henrik Qvortrup og fortsætter: "Hvilket - hvorfor mon? - minder mig om Marys ægtefælle. Mens kronprinsessen er i Afrika, har kronprinsen én officiel optræden. Den ligger i København, består af en prisuddeling og tager en times tid. Bortset fra denne byrdefulde opgave er kalenderen helt blank. Og det er næppe børnepasningen, der kommer til at tynge. Det skal en hær af barnepiger, adjudanter, kammertjenere og chauffører nok sørge for."

Henrik Qvortrup mener i det hele taget ikke, at dansker får meget ud af at sponsorere Kronprins Frederiks liv. Det er mest kronprinsen selv, der får en masse ud af det.

"Pointen er, at Danmarks kommende konge om nogen har muligheden for at træde i karakter og involvere sig i projekter, der kan samle nationen. Pointen er også, at det gør han overhovedet ikke. I en alder af 40 år fremstår kronprinsen fortsat som en fumlende overklasse-teenager. Manden kan ikke formulere sig. I bedste fald er hans be tragtninger uforståelige - i værste fald det rene sludder. Han farter verden rundt - og dét mildest talt ikke for at minerydde - men for at stå på ski, deltage i kapsejladser og i øvrigt feriere. Det er givetvis vældigt behageligt alt sammen. Men synderligt modent er det ikke," skriver Henrik Qvortrup.

[email protected]

Kilde: