Rød kvinde stå, grøn kvinde gå - ligestillingen rammer lyskrydsene

Læger og jurister er ikke længere kun mænd

Slettet Bruger,

24/05/2008

Læger og jurister er ikke længere kun mænd. Rollen som partifomand er bestemt ikke længere naturgivent forbeholdt det mandlige køn. Og nu kommer turen så til de københavnske lyssignaler. Et flertal i Københavns borgerrepræsentation er klar til at udskifte en række af de røde og grønne mænd til fordel for kvindelige trafikregulatorer. Det skriver Nyhedsavisen.

"Det handler ikke kun om ligestilling, men lige så meget om at skabe spræl i København," forklarer den radikale Manu Sareen i Nyhedsavisen.

Forslaget bakkes også op af Socialdemokraterne, omend deres politiske ordfører Anne Vang "hellere så flere mænd tage barsel". Til gengæld er der ikke megen støtte fra Selskabet for Ligestillings talskvinde Hanne Bille.

"Spøjst og dyrt - uden det rykker ved ligestillingen," lyder vurdering fra Hanne Bille.

Kulturborgmester Pia Allerslev fra Venstre er heller ikke imponeret.

"Ritt og Bondam burde kravle ned fra deres elfenbenstårn. Hvis de vil gøre noget for København, så skulle de tage sig af nedslidte skoler," siger Allerslev til Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: