Formodede røde terrorister anholdt i Belgien

Belgisk politi slog i sidste uge til mod en gruppe venstrefløjsekstreminister, hvoraf nogle tilhører Belgiens svar på den danske Blekingegadebande ...

Slettet Bruger,

12/06/2008

Belgisk politi slog i sidste uge til mod en gruppe venstrefløjsekstreminister, hvoraf nogle tilhører Belgiens svar på den danske Blekingegadebande - terrorgruppen CCC som i midten af 80'erne stod bag 28 terrorattentater. Det skriver Berlingske Tidende.

Politiet har angiveligt mistanke om, at gruppen planlagde ny kriminalitet i samarbejde med en yderligtgående kommunistisk celle, der blev afsløret i den norditalienske millionby Milano i foråret 2007.

Blandt de anholdte er Bertrand Sassoye, der har siddet 14 år i fængsel for terrorvirksomhed. Da han blev frigivet i år 2000, sagde han, at han var "militant kommunist", da han blev fængslet, men at han fortsat var det ved sin løsladelse.

Da Sassoye i sidste uge blev anholdt var det sammen med to andre mænd og en kvinde, Wahoub Fayoumi, der er journalist og ansat ved TV-avisen på den statslige kanal RTBF. De mistænkes for at have samarbejdet med den italienske kommunistiske celle, PCPM, om kriminelle aktiviteter - herunder forfalskning af identitetskort.

Anholdelsen af de fire venstreekstremister har vakt stor opsigt i Belgien, hvor 100 mennesker i lørdags demonstrerede til fordel for gruppens medlemmer.

[email protected]

Kilde: