Rønn vil have flygtninges ferierejser til Irak undersøgt

Danske myndigheder har i årevis haft kendskab til, at herboende irakere er taget til hjemlandet på ferie eller familiebesøg

Slettet Bruger,

11/06/2009

Danske myndigheder har i årevis haft kendskab til, at herboende irakere er taget til hjemlandet på ferie eller familiebesøg. Det er sket, selvom de har fået flygtningestatus i Danmark, fordi de var forfulgte i Irak, skriver Jyllands-Posten.

Allerede i 2000-2001 gjorde politiet Udlændingeservice opmærksom på, at man i Københavns Lufthavn havde opdaget, at irakiske flygtninge havde været på ferie eller familiebesøg i hjemlandet.

De irakere, der opholder sig i Danmark på tidsbegrænset ophold, risikerer nu at få inddraget deres opholdstilladelse, hvis de tager til Irak.

"Jeg har indskærpet over for mine embedsmænd, at de skal se på sagerne igen, hvis der er tale om irakere med en tidsbegrænset status som flygtninge," siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til Jyllands-Posten.

Udlændingeservice har ingen tal på, hvor omfattende trafikken er, og politiet opdager kun hjemrejserne, hvis irakerne har irakiske stempler i deres pas.

[email protected]

Kilde: