Rapport fra nordiske ligestillingsministre: Mænd forurener mere end kvinder

Der skal gøres en særlig særlig indsats mod mandlige forurenere, mener Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, efter at en rapport, som er bestilt...

Slettet Bruger,

09/06/2009

Der skal gøres en særlig særlig indsats mod mandlige forurenere, mener Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, efter at en rapport, som er bestilt af de nordiske landes fem ligestillingsministre har bekræftet hans fordomme: Ja, mænd forurener mere end kvinder.

Problemet er bl.a., at mænd kører mere i bil end kvinder, fordi de har større transportafstand til arbejdet. Men også mændenes spisevaner står for skud - de spiser for mange bøffer sammenlignet med kvinder, og kødproduktion udleder mere CO2 end salatproduktion.

"Det ligger i vores kønsroller. På vores første date tager manden ofte en rød bøf, mens kvinden tager en salat," fortæller sociolog Michala Hvidt Breengaard fra Københavns Universitet, der blandt andre står bag rapporten: "Det ville ikke være særlig feminint, hvis kvinden bestilte en stor steak."

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er klar til at tage affære:

"Undersøgelsen bekræfter mine fordomme om mænd. Nu ved vi, at der et efterslæb hos dem. Det skal vi have rykket ved. I vores efterfølgende kampagner skal vi tage hensyn til, at mænd og kvinder agerer forskelligt," siger han til metroXpress.

[email protected]

Kilde: