Regeringspartier vil gennemføre stramninger trods Rønns betænkeligheder

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs betænkeligheder får ikke regeringenspartierne Venstre og de Konservative til at tvivle på, at en ny lov...

Slettet Bruger,

21/11/2008

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs betænkeligheder får ikke regeringenspartierne Venstre og de Konservative til at tvivle på, at en ny lov om tålt ophold, som vil betyde, at bl.a. en tuneser, der har Højesterets ord for, at han uretmæssigt var fængslet i otte måneder, skal opholde sig permanent i Sandholmlejren, indtil han kan sendes hjem. Det skriver dr.dk.

"Jeg står fuldstændig bag det lovforslag, der er lagt frem. Så må vi se, om der skal nogle småjusteringer til undervejs," siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, ifølge dr.dk.

"Forslaget er helt uafhængigt af Højesterets dom," siger de Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.

Forud for førstebehandlingen i Folketinget ville Birthe Rønn Hornbech ikke svare på, om hun stemmer for lovforslaget, som hun selv har fremsat.

"I kan jo komme ned i Folketingssalen klokken ti," sagde hun ifølge dr.dk til den ventende skare af pressefolk til morgen.

[email protected]

Kilde: