Rosenkrantz-Theil: "Jeg lægger ikke afstand til noget"

Socialdemokraternes nye medlem Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke tage afstand fra sin støtte til en aktion, hvor statsministeren og udenrigsminis...

Slettet Bruger,

04/12/2008

Socialdemokraternes nye medlem Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke tage afstand fra sin støtte til en aktion, hvor statsministeren og udenrigsministeren blev pladret ind i rød maling.

"Jeg lægger ikke afstand til noget, jeg tidligere har tænkt eller gjort," siger Pernille Rosenkrantz til politiken.dk.

Det er fem år siden, at aktivister på gangen på Christiansborg overhældte statsministeren og udenrigsministeren med maling. Det skulle symbolisere blod på hænderne på grund af krigen i Irak.

Dengang sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun selv kunne have fundet på det samme.

"Jeg har ikke en skid at undskylde. Som tingene stod på det tidspunkt, var min vurdering af sagen rigtig. Det var en anden historisk situation," siger hun i dag.

Hun forklarer dog, at hun i dag har en anden holdning til voldelige aktioner end for fem år siden:

"Jeg har ændret holdning til anvendelsen af vold i politiske sammenhænge. Statsministeren kunne dybest set ikke vide, om det var en Kalashnikov eller rød maling, der kom efter ham. I dag ser jeg sådan på det, at jeg ikke kan gå ind for aktioner, hvor der er nogen, som føler sig truet på deres personlige sikkerhed. Den nuance er der kommet på," siger hun til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: