SF: Hjemrejseordning for udlændinge skal være med fortrydelsesret

SF bakker i princippet op om VKO-flertallets forslag om at give udlændinge 100

Slettet Bruger,

09/11/2009

SF bakker i princippet op om VKO-flertallets forslag om at give udlændinge 100.000 kroner hvis de rejser hjem, men siger alligevel nej, fordi idéen har en hage: Udlændingene kan ikke tage imod pengene og så fortryde og rejse tilbage til Danmark alligevel. Det siger SF-integrationsordfører Meta Fuglsang til berlingske.dk:

"Det bekymrer mig, at man ikke kan komme tilbage igen. Som det er i dag, har man jo mulighed for at vende tilbage til Danmark. Men i VKO's nye forslag er der ikke nogen fortrydelsesret, og det er bekymrende, fordi vi sender folk tilbage til noget, som de dybest set ikke har ret mange chancer for at overskue."

Socialdemokraterne bakker imidlertid op om forslaget, også uden fortrydelsesret.

"Vi skal ikke lave en shopping-ordning, hvor man kan rejse hjem og så komme tilbage igen. Det er jo en velovervejet beslutning, folk tager, når de har erkendt, at Danmark ikke er stedet for dem," siger Henrik Dam Kristensen, integrationsordfører for Socialdemokraterne, til berlingske.dk.

Klik her for at læse mere på berlingske.dk

[email protected]

Kilde: