SF: Naboprotester må ikke forhindre nyt autonomhus

Slettet Bruger,

29/11/2007

Af Ole Birk Olesen

Et nyt såkaldt ungdomshus vil kunne stå klar til indflytning om tre-fire måneder, tror SF's ungdomshusordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Frank Hedegaard. Skulle de kommende naboer protestere med underskiftsindsamlig og demonstrationsoptog, som de gjorde det i Grøndal, så er det værd at lytte til, men heller ikke mere, mener han. For der er grænser for, hvem man skal gå i dialog med.

I Grøndal har der været store beboerprotester imod at lægge nabolag til et nyt ungdomshus. Gør det indtryk på SF?
"Ja, det gør det da altid. Vi har også sagt, at nabofællesskabet bliver vigtigt at få afklaret i forhold til det nye sted, vi finder. Jeg tror, at den konflikt, der har været med de unge, vil gøre, at man vil se den reaktion, uanset hvor vi ender med at beslutte, at det skal ligge. Derfor søger vi også en løsning, hvor vi ser på geografien og tætheden til nærområdet," siger Frank Hedegaard til 180Grader.dk.

Det er vel meget vanskeligt i en by som København at finde et sted, hvor der ikke er en masse naboer?
"Det er jeg fuldstændig enig i. Man skal jo næsten helt ud på Amager Fælled, og det kan de unge jo have sværere ved at se mulighederne i. Modsat har de unge jo også meldt ud - og det synes jeg er flot - at de er interesserede i det gode naboskab."

Men det at naboer reagerer med så stor modstand, som de har gjort i Grøndal, det udelukker altså ikke, at man kan placere et ungdomshus i deres nabolag?
"Nej, det udelukker det ikke. Ikke i første omgang. Så ville man jo give borgerne i København en vetoret til at afvise et ungdomshus, og vi har netop med hensigtserklæringen anerkendt, at Københavns Kommune skal finde et hus."

Ingen vetoret til naboer
Og naboerne skal ikke have sådan en vetoret?
"Nej, vetoret er der ingen, der har. Man har en høringsret i Københavns Kommune, men ingen har vetoret over placeringer, og dialogen stopper, hvis det bliver til konfrontation og konfrontationsretorik - 'vi vil ikke jer, I er sådan, og vi vil ikke jer' - for så graver man kun grøfter."

Så hvis folk overalt i byen reagerer som Grøndal-beboerne, så skal man bare placere ungdomshuset hos dem alligevel?
"Ja, det er det samme, som når vi skal placere en narkoinstitution i byen. Så ved vi også med sikkerhed, at naboerne vil protestere, men det betyder jo ikke, at vi ikke har narkoinstitutioner i København."

Er protesterne fra dem, der ikke vil have en ungdsomshus som nabo ikke mere værd at lytte til, når erfaringen fra Jagtvej 69 er, at det går meget ud over nabolaget, når der ligger sådan et ungdomshus i det?
"Ja, det har det tidligere gjort. Men der er jo ingen, der siger, at det vil gøre det igen. Nu bliver der netop lavet en aftale om, hvordan sådan nogen ting skal forvaltes. Der vil blive en klar beslutningsgang og klare retningslinjer om, hvor man kan klage, og hvor ansvaret ligger."

Så de ængstelser, der måtte være hos de kommende naboer til et ungdomshus, kan du godt afvise, fordi I har fundet på en ny procedure?
"Ja, når der er fundet et sted, så laver vi også en proces, så man kan komme i dialog med hinanden, så man kan få afklaret eventuelle uoverensstemmelser mellem et ungdomshus og et lokalmiljø."

Dialog med autonome kan man ikke være fri for
Hvad nu hvis de lokale bare gerne vil være i fred og ikke gider at være i "dialog" med ungdomshusbrugere hele tiden?
"Jo, men der er også nogen, der synes, at man skal lukke Christiania, for dem gider man heller ikke være i dialog med, og der er også nogen, der synes, at man skal lukke narkoinstitutionerne. Men mange gange er der også nogen, der formår at få bygget et fjendebillede op af nogen grupper, som måske ikke altid holder stik. Vi har også over tid oplevet, hvordan ungdomshusbevægelsen har forandret sig, så den er blevet mere fredelig. Der er sket en udskiftning, og der er kommet nye unge til, som ønsker at være i dialog med deres omgivelser og ikke i konflikt."

Det er da ikke mere end et halvt år siden, at der blev hærget i de københavnske gader og kastet sten mod politiet.
"Nej, det er det ikke, men dengang stillede man sig jo også konfrontatorisk op over for de unge og sagde, at man ikke ville snakke med dem. Dialogen har vist, at det har kunnet betale sig at være i kontakt med hinanden og tale om tingene frem for at smide brosten efter hinanden igennem pressen eller direkte på gaden."

Men kan du ikke forstå, hvis der er nogen, som ikke gider være i dialog med ungdomshus-folkene, fordi de rager dem en papand - de vil bare gerne være i fred for dem?
"Der er også nogen folk, som ikke kan tåle at bo i centrum, og at der er musik i byen og turisme om sommeren, og som egentlig bare vil have hele indre by ryddet, fordi de ønsker fred. Sådan vil der altid være noget, der kan genere omkring os, men sådan er det nu engang, når man bor i en storby. Så kan man ikke få alt, som man ønsker det. Derfor er dialogen vejen frem, og hvis man bare afviser at have et ungdomshus, så siger man ja tak til at have en konflikt," siger Frank Hedegaard.

[email protected]

Kilde: