Samuelsen: Vi skal modarbejde Dansk Folkeparti

Der er grund til at være optimistisk på Ny Alliances vegne, mener medstifter Anders Samuelsen

Slettet Bruger,

06/02/2008

Der er grund til at være optimistisk på Ny Alliances vegne, mener medstifter Anders Samuelsen. Der er nemlig masser af vælgere, der vil modarbejde Dansk Folkeparti, siger han til politiken.dk.

Da folketingsmedlem Malou Aamund i går forlod Ny Alliance, bemærkede hun, at partiet var splittet mellem to vælgergrupper: "Du har dem, som er de liberale, og så har du dem, der valgte Ny Alliance i protest mod Dansk Folkeparti. Og næsten var ligeglade med, hvad resten af projektet var."

Vil trække i anden retning
Og Anders Samuelsen har godt nyt til protest-vælgere i alle partier: Ny Alliance skal modarbejde Dansk Folkeparti.

"De (VKO-blokken, red.) har 90 mandater, og som Pia Kjærsgaard sagde i går, så er det nu hende, der har bukserne på. Sådan er det, men derfor er det ikke sikkert, at det er et udtryk for den generelle stemning. Min fornemmelse er, at der langt ind i Venstre og konservative fortsat er et stort behov for trække i den anden retning," siger Anders Samuelsen til politiken.dk og fortsætter:

"Det er der også i Socialdemokratiet, hvor mange er trætte af, at partiet gør alt for at efterligne Venstre og Dansk Folkeparti. Derfor er potentialet enormt - 20-25 procent af vælgerne måske. Så kan det godt være, at vi ikke er de rigtige til at løfte det - men potentialet er der. Det er jeg ikke i tvivl om."

[email protected]

Kilde: