Havde det været en enkelt dansk dreng i en gennemsnitlig dansk folkeskoleklasse, så havde der ikke været nogen tvivl: Skolen skulle have anmeldt forældrenes vold mod drengen til de sociale myndigheder. Det har en skole pligt til. Men da en klasselærer på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København fandt ud af, at to tredjedele af hendes klasses børn blev slået derhjemme, skete det ikke, skriver Politiken. Børnenes forældre er nemlig indvandrere.
"Det kom som en overraskelse for os, at der var så mange i netop den klasse," siger Camilla Ottsen, som er viceinspektør på Rådmandsgade Skole, til Politiken.
Klasselæreren fik oplysninger, da hun efter en tilfældig episode tog en snak med eleverne om vold og bad dem skrive og tegne om, hvordan konflikter blev håndteret derhjemme.
"Strengt taget har vi pligt til at underrette," siger viceinspektør Camilla Ottsen og fortsætter: "Lovgivningen, som forbyder revselse, er rigtig, og vi skal råbe alarm, når den bliver brudt. Men jo, vi bøjer loven, fordi vi i dette tilfælde mente, at barnets tarv er bedre tjent ved at gå i dialog med forældrene."
Skolens leder, Lise Egholm, besluttede i stedet sammen med læreren at indkalde alle forældre til et hastemøde, hvor de gennem rollespil og dialog fik forklaret, at man ikke må slå sine børn, og at der er andre og bedre måder at opdrage på end ved fysisk straf.
Socialborgmester i København Mikkel Warming fra Enhedslisten fastholder imidlertid, at skolen har pligt til at indberette alle sager.
"Det er ikke et enten-eller. Dialogen med forældrene lyder som en god ide, men hvis man har for højt blodtryk, er det fint at motionere og spise sundt, men man skal stadig gå til lægen. Vi skal ikke tage chancer med vore børn. De bør indberette," siger han til Politiken.
[email protected]
"Det kom som en overraskelse for os, at der var så mange i netop den klasse," siger Camilla Ottsen, som er viceinspektør på Rådmandsgade Skole, til Politiken.
Klasselæreren fik oplysninger, da hun efter en tilfældig episode tog en snak med eleverne om vold og bad dem skrive og tegne om, hvordan konflikter blev håndteret derhjemme.
"Strengt taget har vi pligt til at underrette," siger viceinspektør Camilla Ottsen og fortsætter: "Lovgivningen, som forbyder revselse, er rigtig, og vi skal råbe alarm, når den bliver brudt. Men jo, vi bøjer loven, fordi vi i dette tilfælde mente, at barnets tarv er bedre tjent ved at gå i dialog med forældrene."
Skolens leder, Lise Egholm, besluttede i stedet sammen med læreren at indkalde alle forældre til et hastemøde, hvor de gennem rollespil og dialog fik forklaret, at man ikke må slå sine børn, og at der er andre og bedre måder at opdrage på end ved fysisk straf.
Socialborgmester i København Mikkel Warming fra Enhedslisten fastholder imidlertid, at skolen har pligt til at indberette alle sager.
"Det er ikke et enten-eller. Dialogen med forældrene lyder som en god ide, men hvis man har for højt blodtryk, er det fint at motionere og spise sundt, men man skal stadig gå til lægen. Vi skal ikke tage chancer med vore børn. De bør indberette," siger han til Politiken.
[email protected]
