Skole tvinger muslimer i kirke

Slettet Bruger,

13/12/2007

Kan en folkeskole tvinge eleverne til at tage til gudstjeneste, hvis det foregår i forbindelse med en juleafslutning? Det spørgsmål diskuteres nu i Nørremarkskole i Vejle, hvor eleverne på fredag skal ønske hinanden glædelig jul og god ferie. Det kommer til at foregå i den lokale kirke, Nørremarkskirken, og det støder de muslimske elever, kan Jyllands-Posten berette.

12-årige Hakim Dalibey, der som 47 pct. af eleverne på Nørremarkskole har en anden etnisk baggrund end dansk, er muslim og vil ikke deltage i det kristne ritual, hvor præsten blandt andet vil bede fadervor og velsigne eleverne.

"Det er helt fint, at der på skolen er en tradition for at holde juleafslutning i kirken, men det bør være frivilligt for børnene, om de vil deltage eller ej. Skolens ledelse respekterer ikke, at vi har religionsfrihed i Danmark, når alle børnene skal i kirke og synge kristne salmer," siger Mourad Hakim, der foruden at være Hakims far også er medlem af byrådet for Socialdemokraterne, til Jyllands-Posten.

"De må træffe forholdsregler"
Skolens leder, Henrik Berggren Jessen, står fast på sin beslutning.

"Folkeskoleloven siger, at børnene skal lære om dansk kultur og tradition. Det gør vi her ved at lave en juleafslutning i kirken. Hvis forældrene har noget imod det, så må de træffe de forholdsregler, som de mener bør træffes," siger skolelederen, der ikke vil kommentere, hvad det kunne være af forholdsregler.

Han mener i øvrigt ikke, at skolen har ressourcer til at lade lærere blive tilbage på skolen for at holde opsyn med de kirke-fraværende elever.

[email protected]

Kilde: