Somaliere tager i terror-træningslejr fra Danmark

Flere danskboende somaliere rejser til Somalia for at modtage terrortræning hos gruppen al-Shabaab, hvad der har fået dansk efterretningsvæsen ti...

Slettet Bruger,

06/12/2008

Flere danskboende somaliere rejser til Somalia for at modtage terrortræning hos gruppen al-Shabaab, hvad der har fået dansk efterretningsvæsen til at skærpe opmærksomheden over for herboende somaliere. Det skriver politiken.dk. Formanden for det somaliske samfund i Århus, Abdirashid Sheikh Mohamud, nikker genkendende til den foruroligende udvikling.

"Regeringen i Somalia har før beklaget sig over folk fra Skandinavien, der støtter al-Shabaab enten militært eller med penge. Jeg vil tro, at omkring 15 mennesker fra Jylland er rejst til Somalia for at træne med gruppen. På Sjælland er der sikkert flere," siger Abdirashid Sheikh Mohamud til politiken.dk.

Politiets Efterretningstjeneste ønsker ikke direkte at kommentere, men henviser dog til deres seneste årsberetning, hvor det fremgår, at "en række personer med opholdstilladelse i Danmark er involveret i eller på forskellig vis yder støtte til terrorrelaterede aktiviteter i en række lande."

Blandt de lande, PET nævner i beretningen, er Somalia.

"PET har skærpet opmærksomheden på denne tendens, fordi personer, der har deltaget i kamphandlinger og fået operativ erfaring fra konfliktzoner i udlandet, kan udgøre en sikkerhedsrisiko i Danmark," skriver man videre.

Al-Shabaab kontrollerer den sydlige del af det borgerkrigshærgede Somalia. Det var i dette område, at en 13-årig pige for nylig blev dømt til døden ved stening for utroskab. Al-Shabaab-gruppen, der har tætte relationer til al-Qaeda, udsendte desuden for under en måned siden en trusselsvideo mod Danmark for genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.

[email protected]

Kilde: