"Sort hul" er racistisk

Et møde om trafikbøder i Dallas County, Texas, tog en besynderlig drejning i mandags, beretter Dallas News

Slettet Bruger,

10/07/2008

Et møde om trafikbøder i Dallas County, Texas, tog en besynderlig drejning i mandags, beretter Dallas News.

Der havde været problemer med den afdeling, der stod for at bogføre betalingerne for de udstedte trafikbøder.

En af de tilstedeværende politikere, Kenneth Mayfield, der er hvid, sagde, at afdelingen "er blevet et sort hul", fordi dokumenter angiveligt er blevet væk i afdelingen.

"Et hvidt hul"
En anden politiker, John Wiley Price, der er sort, afbrød sin kollega med et højt "undskyld mig!" Han rettede derefter Mayfield og sagde, at afdelingen snarere var et "hvidt hul".

Den sorte dommer Thomas Jones, der bestyrede mødet, forlangte derefter en undskyldning fra Mayfield for dennes racistiske sammenligning.

Mayfield forsvarede sig ifølge Dallas News med, at udtrykket "sort hul" er et videnskabeligt udtryk, der betegner stjerner med så kraftig tyngdekraft, at ikke engang lys kan undslippe.

Ordvekslingen, der blev optaget af de lokale nyhedsmedier, blev dog hurtigt afbrudt af andre politikere, beretter Dallas News.

[email protected]

Kilde: