"Stjernejournalist" opdigtede interviews med Clinton og Kofi Annan

Slettet Bruger,

18/09/2007

Af Morten Løfberg

Det letter selvsagt en journalists arbejde, hvis man kan slippe for besværlige kilder og bare skrive historierne selv. Og er lige netop, hvad Alexis Debat har gjort, har det franske magasin Rue89 afsløret. Svindelnummeret blev afsløret, da det kom frem at Debat for nylig havde opfundet et interview med Barack Obama.

I flere år har Debat været en højt estimeret reporter på det franske tidsskrift "Politique Internationale", hvor han blandt andet har fået publiceret interviews med Bill Clinton, Alan Greenspan og Bill Gates. Problemet er bare, at han aldrig har talt med sine ofre, selv om han kækt citerer Bill Clinton for ordene "jeg kan se du har mødt kone" under henvisning til et andet af Debats opdigtede interviews med Hillary Clinton.

"Ekspert i terror"
Parallelt med sin journalistiske karriere har Debat fungeret som fungeret som ekspert i international terror for ABC News og på The Nixon Center, en sikkerhedspolitisk forskningsinstitution. På ABC har været leveringsdygtig i flere markante historier, som oftest fra "anonyme kilder i efterretningstjeneste" i lande som Pakistan, Frankrig og USA. Debat var også manden bag Sunday Times´historie om Bush-administrationens hemmelige planer om at bombe Iran.

Faresignalerne har ellers været til at få øje på. I 2002 optrådte Debat som kilde i den franske avis Liberation. Beskrivelsen af Debat som tidligere rådgiver for det franske forsvarsministerium vakte undren i ministeriet, der bad avisen om at rette oplysningen Og i 2005 afviste en talsmand for FN´s generalsekretær Kofi Annan over for Debats arbejdsgiver, at et påstået interview havde fundet sted. Han fandt det bemærkelsesværdigt, at Debat skulle have interviewet Annan i New York samme dag, som Annan befandt sig i Ethiopien.

[email protected]




Kilde: