Tavst Venstre vågner op med kritik af hus til autonome

Af Ole Birk OlesenVenstre på Christiansborg reagerer nu for første gang imod et flertal i Københavns Borgerrepræsentations bestræbelser på at forær...

Slettet Bruger,

02/04/2008

Af Ole Birk Olesen

Venstre på Christiansborg reagerer nu for første gang imod et flertal i Københavns Borgerrepræsentations bestræbelser på at forære de autonome et hus. Tidligere i forløbet har bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke villet kommentere på det, men nu hvor sagen ser ud til at være afklaret, melder Venstres retsordfører, Kim Andersen, sig på banen med kritik.

"Vi i Venstre respekterer selvsagt det kommunale selvstyre, men i dette tilfælde har overborgmester Ritt Bjerregaard og flertallet på Københavns Rådhus spillet fallit," siger Kim Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter: "Det er ikke i orden at smadre vinduer og sætte byen i brand. Det er ikke i orden at kaste med sten og Molotov-cocktalis efter ordensmagten, men det er slet ikke i orden at belønne disse unge kriminelle og ballademagere med et fristed."

Overborgmester Ritt Bjerregaard sagde i går, at hun ikke startede forhandlinger med de unge, før der kom klare signaler om, at tiderne med gadekampe var slut, men Kim Andersen koncentrerer sig om tidligere uroligheder i et - ifølge Venstres egen pressemeddelelse - "hårdt angreb på ungdomshusbevægelsen og på flertallet i Københavns styre med Ritt Bjerregaard i spidsen".

"Glemt er alle de afbrændte butikker, glemt er alle de mennesker, der har fået deres ejendele ødelagt af voldelige tåber. Tilbage er et nyt ungdomshus til gerningsmændene og deres sympatisører," lyder det fra Kim Andersen, inden han runder af: "Det var, hvad det ledende parti i København, Socialdemokraterne, kunne stille op overfor de uromagere, der ødelægger biler, boliger og hverdagen for almindelige københavnere."

Den 9. oktober sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen til 180Grader, at han ikke ville blande sig i, om de autonome skulle have et hus af Københavns Kommune.

"Jeg agter ikke at blande mig i en sag, som ligger i Københavns Kommune. Jeg har fuld tillid til, at det kan de ansvarlige politikere klare," sagde han dengang.

[email protected]

Kilde: