Taxa-chauffører i Kolding vil ikke længere køre med somaliere

Det er for farligt at køre med somaliere som taxa-chauffør i Kolding, mener chaufførerne, og nu har de simpelthen boykottet al kørsel med somaliere...

Slettet Bruger,

16/12/2008

Det er for farligt at køre med somaliere som taxa-chauffør i Kolding, mener chaufførerne, og nu har de simpelthen boykottet al kørsel med somaliere, skriver JydskeVestkysten.

Der er kun den hage ved det, at det er forbudt for dem at diskriminere på etnisk herkomst, og chaufførerne risikerer derfor en straffesag og bøde på 500-1000 kroner. Der kan også rejses civilt søgsmål med krav om godtgørelse for tort. Her er set eksempler i lignende sager på godtgørelser op mod 50.000 kroner.

Formanden for byens største taxaselskab, Krone Taxi, bakker imidlertid op om chaufførernes beslutning:

"Der er næsten ingen af vores chauffører, som tør køre med somalierne mere. De har givet os mange problemer, de sparker på vores biler, hvis de synes, vi holder i vejen, de spytter, truer chaufførerne og stikker af fra regningen. Så jeg har fuld forståelse for chaufførerne," forklarer Hans Jørgen Aarøe i JydskeVestkysten.

Også i byens andet taxaselskab, Kolding Taxa, har chaufførerne mistet lysten til at tage somaliere op.

Kilde: