Thomas Larsen: Løkke vil skuffe liberale danskere

Berlingske Tidendes politiske kommentator, Thomas Larsen, der er kendt for sin evne til at få regeringens ledere i tale og gengive deres ord ret pr...

Slettet Bruger,

06/04/2009

Berlingske Tidendes politiske kommentator, Thomas Larsen, der er kendt for sin evne til at få regeringens ledere i tale og gengive deres ord ret præcist i sine analyser, forudser allerede nu, at statsminister Lars Løkke Rasmussen som sin forgænger vil skuffe liberale danskere på statsministerposten.

"Præcis som den forrige Rasmussen ved den nye, at slaget om magten vindes på midten, og hans primære bestræbelse vil være at demonstrere for midtervælgerne, at de kan følge sig trygge ved, at han nu står i spidsen. Han har ikke tænkt sig at springe ud som liberal ideolog og bekræfte det skræmmebillede, som oppositionen systematisk forsøger at fremmane. Løkkes tilgang vil givet skuffe liberale ildsjæle, men vil være den bedste garanti for at fastholde regeringsmagten," skriver Thomas Larsen i Berlingske Tidende.

Som argument for, at man ikke kan have vælgermæssig succes samtidig med, at man er liberal, henviser han til partiet Liberalisterne og Liberal Alliance:

"Da en gruppe forsøgte at starte partiet 'Liberalisterne' - delvis i protest mod Fogh linje - var resultatet mildest talt ikke overbevisende. Hvem kan overhovedet huske projektet i dag? Næppe mange. På samme måde ligger Liberal Alliance helt i bund i meningsmålingerne, og der er ikke ret mange danskere, som har haft lyst til at slutte op bag Anders Samuelsen og Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensens parti. Tværtimod er det højst tvivlsomt, om partiet når spærregrænsen ved næste valg," mener Thomas Larsen.

Klik her for at læse hele Thomas Larsens analyse på berlingske.dk

[email protected]

Kilde: