Thorndahl om Løkke: "Jeg har aldrig brudt mig om ham"

Hørsholms borgmester, Uffe Thorndahl, har forladt de Konservative, efter at hans undersøgelse af finansminister Lars Løkke Rasmussens repræsentatio...

Slettet Bruger,

18/03/2008

Hørsholms borgmester, Uffe Thorndahl, har forladt de Konservative, efter at hans undersøgelse af finansminister Lars Løkke Rasmussens repræsentationsudgifter har gjort ham upopulær i partiet.

"Det Konservative Folkepartis ledelse har - stærkt presset af Venstre, formoder jeg - givet mig et valg, og jeg har valgt min ytringsfrihed," siger Uffe Thorndahl til Ritzaus Bureau.

Uffe Thorndahl mener ikke, at Lars Løkke Rasmussen er egnet til at være finansminister.

"Jeg har aldrig brudt mig om han. Det er jo en ærlig sag. Jeg har helt klart det synspunkt, at han ikke har de kvalifikationer, som man med rimelighed bør kunne forlange af en statsministerkandidat. Det er alene derfor, jeg har gjort det," siger Uffe Thorndahl.

Han påpeger, at ingen af hans kritikere har anfæget sandhedsværdien af hans undersøgelser.

De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, afviser, at Uffe Thorndahl er blevet presset ud af De Konservative.

"Det er altid beklageligt, når nogle forlader partiet, og i dette tilfælde er det jo en af vore profiler og bærende kræfter som borgmester. Når man arbejder med politik, så er det jo sådan, at man kan være uenig med resten af partiet - men det her er ikke en sag, som burde kunne vælte læsset. Jeg synes, at det er et lidt tyndt grundlag, Uffe Thorndahl har valgt at gå på," siger Henriette Kjær til Ritzau.

Lars Løkke Rasmussen har på intet tidspunkt benægtet, at han har ladet skatteyderne finansiere køb af cigaretter, byture og natlige betalingsvideoer på sit hotelværelse, men han har undskyldt sig med, at tiden var en anden.

[email protected]

Kilde: