Danmark hænger stadig fast i 60'erne, når det kommer til togdrift. På vigtige strækninger er rejsetiden lige så lang i dag, som den var for 40 år siden, viser en sammenligning af køreplaner fra sommeren 1967 og sommeren 2007, som Jyllands-Posten har foretaget. På nogle strækninger er rejsetiden endda blevet længere. Det imponerer ikke trafikforsker Alex Landex.
"Resultatet af 40 års fremskridt for de danske jernbaner er ikke opløftende. Man har svigtet vedligeholdelsen og 'glemt' at udbygge tognettet. Da der samtidig kører langt flere tog, er der flaskehalse og store kapacitetsproblemer mange steder. Ofte må hurtige tog vente bag langsomme tog," siger Alex Landex fra Center for Trafik og Transport ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Værst ser det ud på ruten fra København til Helsingør, hvor rejsetiden er blevet otte minutter længere siden 1967. Og så tager man ikke engang højde for sporarbejde, der forsinker 2007-rejsen med endnu 19 minutter. Rejsetiden for Nyborg-Frederikshavn er blevet fire minutter længere, og hvis man skal fra Århus til Padborg, skal man regne med at tilbringe to minutter mere i toget. Strækningen Aalborg-Århus er dog blevet 11 minutter hurtigere, men her har man også taget lyntog i brug.
Dårlige skinner
De lange rejsetider er skinnernes skyld, siger Ove Dahl Kristensen, underdirektør og chef for DSB Planlægning og Trafik.
"Vi har med vilje forlænget rejsetiden pga. skinneproblemer. Det er noget frygteligt rod, som ingen synes er morsomt. Det gælder også lyntogene i Jylland. Vi har forlænget rejsetiden med 20 minutter mellem Nyborg og Frederikshavn. Det ser ikke smukt ud, men sådan er det. Vi er for langsomme. Det synes vi også, og det håber vi, at vi snart får rettet op på," siger Ove Dahl Kristensen og fortsætter:
"Vi hævede hastigheden fra 140 til 180 km/t for 10 år siden, og vi vandt en time over Storebælt, da broen kom. De seneste to år er det gået ned af bakke, og vi har sat en hel del af gevinsten over styr. Vi har sat en halv time over styr på dårlige skinner."
Skifter signal manuelt
Ifølge Alex Landex skal forældede signaler og kontrolanlæg også have deres del af skylden.
"På Hobro Station har man et såkaldt 12-46-anlæg. Det er et signalanlæg, der blev bygget i 1912 og moderniseret i 1946. Her må en medarbejder ud og styre signaler og sporskifter manuelt, hver gang der kommer tog."
[email protected]
"Resultatet af 40 års fremskridt for de danske jernbaner er ikke opløftende. Man har svigtet vedligeholdelsen og 'glemt' at udbygge tognettet. Da der samtidig kører langt flere tog, er der flaskehalse og store kapacitetsproblemer mange steder. Ofte må hurtige tog vente bag langsomme tog," siger Alex Landex fra Center for Trafik og Transport ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Værst ser det ud på ruten fra København til Helsingør, hvor rejsetiden er blevet otte minutter længere siden 1967. Og så tager man ikke engang højde for sporarbejde, der forsinker 2007-rejsen med endnu 19 minutter. Rejsetiden for Nyborg-Frederikshavn er blevet fire minutter længere, og hvis man skal fra Århus til Padborg, skal man regne med at tilbringe to minutter mere i toget. Strækningen Aalborg-Århus er dog blevet 11 minutter hurtigere, men her har man også taget lyntog i brug.
Dårlige skinner
De lange rejsetider er skinnernes skyld, siger Ove Dahl Kristensen, underdirektør og chef for DSB Planlægning og Trafik.
"Vi har med vilje forlænget rejsetiden pga. skinneproblemer. Det er noget frygteligt rod, som ingen synes er morsomt. Det gælder også lyntogene i Jylland. Vi har forlænget rejsetiden med 20 minutter mellem Nyborg og Frederikshavn. Det ser ikke smukt ud, men sådan er det. Vi er for langsomme. Det synes vi også, og det håber vi, at vi snart får rettet op på," siger Ove Dahl Kristensen og fortsætter:
"Vi hævede hastigheden fra 140 til 180 km/t for 10 år siden, og vi vandt en time over Storebælt, da broen kom. De seneste to år er det gået ned af bakke, og vi har sat en hel del af gevinsten over styr. Vi har sat en halv time over styr på dårlige skinner."
Skifter signal manuelt
Ifølge Alex Landex skal forældede signaler og kontrolanlæg også have deres del af skylden.
"På Hobro Station har man et såkaldt 12-46-anlæg. Det er et signalanlæg, der blev bygget i 1912 og moderniseret i 1946. Her må en medarbejder ud og styre signaler og sporskifter manuelt, hver gang der kommer tog."
[email protected]
